











Justerbar hovedpude inkl. ekstra fyld
En hovedpude der tilpasser sig dig. Justér fyldmængden og find den perfekte højde og fasthed til din sovestilling. De bløde yderkamre og den justerbare kerne giver en behagelig balance mellem blødhed og støtte, mens den patenterede Fossflakes® fyldteknologi sikrer en let, luftig og behagelig søvnoplevelse. Leveres inklusiv ekstra fyld for individuel tilpasning.
Den rette hovedpude er ikke ens for alle. Derfor er vores justerbare hovedpude designet til, at du selv kan skabe den komfort, der passer bedst til dig.
Puden er udviklet med en 3-kammer konstruktion, der kombinerer komfort med personlig støtte. De bløde yderkamre omslutter et justerbart midterkammer, hvor du nemt kan tilføje eller fjerne fyld efter behov. På den måde kan puden tilpasses efter dine personlige præferencer for støtte af hoved og nakke.
Puden leveres med ekstra fyld, så du altid har mulighed for at finjustere komforten.
Alle mennesker sover forskelligt. Nogle foretrækker en høj pude med mere støtte, mens andre har det bedst med en lavere og blødere pude.
Med vores justerbare hovedpude kan du nemt tilføje eller fjerne fyld, indtil puden føles helt rigtig. Det gør det lettere at skabe den komfort og støtte, som passer til netop din krop og din foretrukne sovestilling.
- Juster nemt mængden af fyld og skab den højde og fasthed, der passer til din sovestilling.
- 3-kammer konstruktion der kombinerer bløde yderkamre med en justerbar kerne for optimal støtte og komfort.
- Leveres med ekstra fyld, så du kan tilpasse komforten præcis efter dine ønsker.
- Vores unikke fyld med 70 % Fossflakes og 30 % fiberkugler i polyester
- Oeko-Tex-certificerede materialer
- Allergivenlige materialer
- Fri for animalske materialer
- En danskproduceret hovedpude, du nemt kan både vaske og tørre
Det er nemt at vedligeholde Nordic Sleep produkternes gode egenskaber. Ryst nemt dine produkter op for at bevare volumen.
- Vaskevejledning: Maskinvask ved max 60°C. Undgå brug af skyllemiddel og vaskemiddel med enzymer til vask af Nordic Sleep's puder og dyner, da det kan forringe fyldets egenskaber.
- Tørrevejledning: Produkterne kan både lufttørre og komme i tørretumbleren ved svag varme (uld- eller silkeprogram). Tåler ikke høj varme. Fjern produkter, så snart maskinens tørringscyklus er færdig. Er du i tvivl om din maskine kan tørre på lav varme, så lad i stedet din pude og dyne lufttørre.
Fyldet fordeler sig jævnt og klumper ikke selv efter hyppig vask.














OEKO-TEX®
OEKO-TEX® er den globale sundhedsmærkning for tekstiler. Produktet er certificeret i henhold til Standard 100 by OEKO-TEX® – en global standard for tekstiler, der er fremstillet miljørigtigt, uden miljøskadelige og sundhedsskadelige stoffer, der kan fremkalde allergi og virke hormonforstyrrende.
Certifikat nummer: ZHHO 094172 TESTEX.
Læs mere om OEKO-TEX® certificering her.

Det unikke Fossflakes fyld
Vi ved det – unik er et ord, der bliver brugt i flæng. Men når vi taler om de unikke Fossflakes, så har vi faktisk noget at have det i. Vores patenterede løse fiberfyld er nemlig i en kvalitet og en form, man ikke finder andre steder, og derfor får man med Fossflakes-fyldet en ganske særlig kombination af egenskaber.
Fyldet er primært udført i polyætylen – en slidstærk og åndbar form for plastik med små porer i overfladen, som luft kan passere igennem. Derfor kan kroppen også temperere godt under en dyne med Fossflakes-fyld. I både vores dyner og puder består fyldet af 70 % patenterede Fossflakes-flager blandet med 30 % kuglefibre i polyester.
Det er ikke kun luftcirkulationen, som flagernes buekonstruktion er med til at sikre – formgivningen er også central for Fossflakes-pudernes evne til at give stabil og ergonomisk korrekt støtte over længere tid. Og det gælder i både de almindelige hovedpuder og vores støttepuder. Den buede form er nemlig utrolig stabil, hvilket sikrer, at puderne holder sin volumen og fasthed længere, før de falder sammen – og hvis de falder sammen, rystes de nemt fyldige og støttende igen.