












Comfort-I Junior Støttepude inkl. betræk - Hvid
Multipuden, der giver støtte til hele familien. Nordic Sleep Comfort-I er ren komfort og kan endda også give en følelse af tryghed, når den omfavnes. I-formen gør puden multi-funktionel.
Fra fredag aften til søndag morgen, i ulvetimen, ved godnatlæsningen – familiens fælles liv er fyldt med stjernestunder og trætte timer. Selvom vi ikke kan gøre alting lettere, kan vi lette livet en smule med vores Nordic Sleep Comfort-I Junior. En multipude, der giver støtte til alle medlemmer af familien.
Vores komfortpuder er skabt til at være fleksible; til at aflaste, støtte og kramme kroppen, hvor der er brug for det.
Du skal blot sætte eller lægge dig godt til rette – og mærke, hvordan spændinger og ømhed bliver lidt lettere.
Brug fx puden som lændepude eller læg den mellem benene, når du tager en lille lur – den aflaster knæ, lænd og hofte på helt vidunderlig vis. Junior kan slå sig ned og læse i yndlingsbogen – eller i kan deles om den, når det er tid til en lille godnatsang på sengekanten. Kort sagt: Vi gætter på, at Comfort-I Junior bliver familien yndlingspude.
Mål: 90 x 23 cm
- En støttende multipude, både voksne og børn kan bruge på flere måder
- Vores unikke fyld med 70 % Fossflakes og 30 % fiberkugler i polyester
- Vidunderligt betræk i 100 % bomuldssatin med vævet stjernemotiv
- Oeko-Tex-certificerede materialer
- Allergivenlige materialer
- Fri for animalske materialer
- En danskproduceret pude, du nemt kan både vaske og tørre
- Mål: 90 x 23 cm
Det er nemt at vedligeholde Nordic Sleep`s produkternes gode egenskaber. Ryst nemt dine produkter op for at bevare volumen.
- Vaskevejledning: Maskinvask ved max 60°C. Undgå brug af skyllemiddel og vaskemiddel med enzymer til vask af Nordic Sleep´s puder og dyner, da det kan forringe fyldets egenskaber.
- Tørrevejledning: Produkterne kan både lufttørre og komme i tørretumbleren ved svag varme (uld- eller silkeprogram). Tåler ikke høj varme. Fjern produkter, så snart maskinens tørringscyklus er færdig. Er du i tvivl om din maskine kan tørre på lav varme, så lad i stedet din pude og dyne lufttørre.
Fyldet fordeler sig jævnt og klumper ikke selv efter hyppig vask.















OEKO-TEX®
OEKO-TEX® er den globale sundhedsmærkning for tekstiler. Produktet er certificeret i henhold til Standard 100 by OEKO-TEX® – en global standard for tekstiler, der er fremstillet miljørigtigt, uden miljøskadelige og sundhedsskadelige stoffer, der kan fremkalde allergi og virke hormonforstyrrende.
Certifikat nummer: ZHHO 094172 TESTEX.
Læs mere om OEKO-TEX® certificering her.

Det unikke Fossflakes fyld
Vi ved det – unik er et ord, der bliver brugt i flæng. Men når vi taler om de unikke Fossflakes, så har vi faktisk noget at have det i. Vores patenterede løse fiberfyld er nemlig i en kvalitet og en form, man ikke finder andre steder, og derfor får man med Fossflakes-fyldet en ganske særlig kombination af egenskaber.
Fyldet er primært udført i polyætylen – en slidstærk og åndbar form for plastik med små porer i overfladen, som luft kan passere igennem. Derfor kan kroppen også temperere godt under en dyne med Fossflakes-fyld. I både vores dyner og puder består fyldet af 70 % patenterede Fossflakes-flager blandet med 30 % kuglefibre i polyester.
Det er ikke kun luftcirkulationen, som flagernes buekonstruktion er med til at sikre – formgivningen er også central for Fossflakes-pudernes evne til at give stabil og ergonomisk korrekt støtte over længere tid. Og det gælder i både de almindelige hovedpuder og vores støttepuder. Den buede form er nemlig utrolig stabil, hvilket sikrer, at puderne holder sin volumen og fasthed længere, før de falder sammen – og hvis de falder sammen, rystes de nemt fyldige og støttende igen.



