Det vigtigste er din hovedpude
Glem alt om din elskede, dine børn, din hund – eller ligefrem din dyne (jo, det sagde vi). Det vigtigste, du har liggende i din seng, er faktisk din hovedpude! Det er den, fordi den er med til at sørge for, at dit hoved, dine nakke og dine skuldre ligger rigtigt – hvilket igen sikrer, at din ryg ligger rigtigt, mens du sover. Og en krop der har sovet ‘korrekt’, vågner mere veludhvilet og energisk.
Når du først én gang har sovet med en hovedpude, der ikke matcher din sovestilling, så ved du, hvorfor den rette hovedpude er så vigtig for din nattesøvn. Du vågner helt knudret med stiv og smertende nakke, ømme skuldre og måske ondt i ryggen eller hofterne – og frem for alt slet ikke udhvilet.
Det er de morgener, hvor du begynder at længes efter sengetid, i det øjeblik du slår øjnene op.
Din sovestilling afgør dit pudematch
Når du møder personalet i butikkerne eller kontakter Nordic Sleep by Fossflakes' kundeservice for rådgivning, starter vi altid med det samme spørgsmål: Hvordan ligger du, når du sover?
Det gør vi, fordi hovedpuder ikke er “one size fits all”.
Din sovestilling er nemlig afgørende for, hvilken pude der giver den bedste støtte og det mest behagelige udgangspunkt for en god nats søvn.
Sover du eksempelvis gerne på maven, er der faktisk puder, der ikke bare giver dårlig søvn, men også risikerer at resultere i kroniske i nakken og ryggen. Det er derfor, det er så vigtigt, at du får god rådgivning, når du vælger din næste hovedpude.
Her guider vi dig til den perfekte hovedpude – til dig!
Sover du på siden?
Langt de fleste af os sover på siden – undersøgelser fra USA viser, at 54 % falder i søvn på siden (og hvis du er som os, har du sikkert også en favoritside). Selv om sidesøvn er helt ok, anbefaler kiropraktorerne, at vi sørger for, at rygraden ligger lige. Prøv også at have armene foran dig i stedet for under puden – det aflaster din nakke og skuldrene.
Løsning: Når du ligger på siden, har du brug for en fastere pude, der har en vis højde. Gå efter en pude, der er lige så tyk som afstanden mellem dit øre og din skulder. Nordic Sleep by Fossflakes’ SideSleeper er et godt valg, fordi den også sikrer, at du bliver liggende på siden i stedet for at glide rundt på ryggen eller maven.
Læs mere om SideSleeper-puden her
Sover du på maven?
De fleste af os sover på maven som børn og unge, og en del af os tager den usunde vane med op i voksenlivet. Men hvad er der nu galt med sove på maven? Jo, når du sover i denne stilling, risikerer du problemer med rygsøjlen. Når du ligger på maven, tvinger du nemlig nakken til at ‘hvile’ i sære positioner, der kan få din rygrad til at tviste – og det resulterer nogle gange i smerter i det øverste af ryggen og nakken.
Løsning: Som mavesover har du oftest brug for en blød pude, eller måske ligefrem ingen pude, under hovedet. Til gengæld kan en pude under maven og bækkenet modvirke rygsmerter. Prøv Nordic Sleep by Fossflakes’ Medium-Low-pude, der fås i både bæredygtig og konventionel version.
Se Nordic Sleep by Fossflakes’ Medium-Low-puder her
Sover du på ryggen?
Kiropraktorens absolutte favoritsovestilling er den, hvor du ligger på ryggen – den hjælper dig nemlig med at opnå en såkaldt ‘neutral rygradsposition’, og er i det hele taget nøglen til en bedre rygholdning.
Løsning: Når du sover på ryggen, vil du som regel have brug for en fladere pude, der sikrer, at hovedet og nakken flugter. Gå også efter en blødere pude, medmindre du oplever nakkesmerter. Så har du brug for lidt ekstra støtte. Nordic Sleep by Fossflakes’ Chiropractic-pude er designet af kiropraktorer og skabt til både ryg- og sidesovere. Her får du den korrekte støtte i en pude, der er både fast og blød, alt efter hvordan du vender den.
Bliv klogere på Chiropractic -puden her
Stadig i tvivl om, hvilken pude du skal vælge?
Tjek vores pudeguide her
Læs mere

Ung, sund, rask! Hvorfor skulle du dog bruge en støttepude? Tænker du også sådan? Så har vi 444 ord, vi synes, du skal læse - nemlig dem, der står her nedenfor. Du risikerer nemlig at snyde dig sel...

Detox din søvn! Når vi mangler energi og synes, at hud og hår mangler liv, vælger mange at gøre noget ved kosten. Finder en fiks diæt, dropper sukker, går på juicekur – det skal detoxes væk, lyder ...




